Booking, leje mv.

Priser:

Prisen pr. overnatning pr. person er kr. 350,00 pr. døgn excl. Sengetøj og håndklæder.

Opkrævning af leje sker pr. halve døgn. F.eks. faktureres der for et ophold fra lørdag morgen til søndag eftermiddag for 1½ døgn eller kr. 525,00 pr. person.

Gården lejes ikke ud til mindre end 6 personer.

Sengetøj og håndklæder kan lejes for kr. 50,00 pr. person.

Lejen med fradrag af depositum jf. nedenfor og med evt. tillæg for manglende rengøring mv. jf. Husregler, faktureres umiddelbart efter besøget på Strandgården er afsluttet. Fakturaen sendes digitalt og betalingsbetingelserne er netto 8 dage.

Deposita
Når du har booket Strandgården opkræver vi et depositum på kr. 1.000 pr. booket døgn, dog min. kr. 3.000.

Depositummet tilbagebetales ikke, hvis du aflyser bookningen, og du har heller ikke ret til at benytte Strandgården i den oprindeligt bookede periode.

Hvis du aflyser bookningen, vil vi forsøge at leje Strandgården ud til anden side. Hvis dette lykkes, tilbagebetaler vi depositummet i det omfang, som vi har oppebåret en tilsvarende leje i den oprindeligt bookede periode.

Depositummet faktureres, når du booker Strandgården. Fakturaen sendes digitalt og betalingsbetingelserne er netto 8 dage.

Bookingsformularen
For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at de oplysninger, som du indtaster i denne formular, ikke er offentligt tilgængelige.

 

Husregler

Der gælder følgende husregler for Strandgården:

Der må ikke ryges inde på gården.
Al parkering skal ske enten på græsarealet nede ved vandet, i haven til venstre for indkørslen fra Bundgarnet eller bag gården (indkørsel fra Raden). Der må ikke parkeres oppe ved gården og huset i indkørslen fra Bundgarnet.

Gården skal afleveres i følgende stand:

  • Alt inventar inde på gården skal sættes på plads som ved ankomsten.
  • Alle gulvarealer skal være fejede.
  • Køleskabe skal være tømte.
  • Al opvask skal være foretaget. Opvaskemaskinen kan dog efterlades tændt med den sidste opvask.
  • Viskestykker, håndklæder samt evt. sengetøj lægges på gulvet i vaskerummet.
  • Alt køkkenaffald lægges i containeren, som står ud mod Raden (vejen bag gården). Evt. køkkenaffald, som ikke kan være i containeren, sættes i skraldesække i garagen.
  • Alle tomme flasker, glas, papkasser mv. må ikke efterlades på gården.
  • Havemøbler mv. skal sættes på plads som ved ankomsten.

Overtrædelse af ovennævnte husregler kan medføre en forhøjelse af lejen, idet løn til rengøring mv. forøges. Forhøjelsen udgør min. kr. 1.000.